Artikel i Jyllandsposten, København, 2. juni 2005
»Vi
kan rumme de tosprogede elever«
Af MILLE MARIE CHRISTENSEN
Mariendal Friskole vil gerne reservere pladser til børn med indvandrerbaggrund

Stofrester
i rød, gul, grøn og sort ligger spredt rundt i det kreative værksted på Mariendal Friskole. De forskellige farver udgør en mangfoldighed,
som mangler blandt eleverne på friskolen i hjertet af Vesterbro. Skolen, der
rummer knap 120 elever fra l. til 10. klasse har meget få tosprogede elever
og næsten ingen elever med indvandrebaggrund.
Faktisk
udgør elever med anden etnisk baggrund kun seks-otte pct. af det samlede elevtal,
og det synes skoleleder Anders Blom Salmonsen er ærgerligt.
"Vi
vil gerne være med til at tage et socialt ansvar, og det mener vi, at vores
skole er godt rustet til. Vi har før haft stor succes med at tage børn ind,
der er blevet glemt i folkeskolen. At skolen også kan rumme tosprogede børn,
giver de andre elever en modvægt til det negative billede af indvandrere,
som tegner sig mange andre steder. Og så kan vi være med til at give disse
børn nogle værdier, der gør, at det vil være lettere for dem at blive integreret
idet danske samfund," siger han.
|
Vores ventelister er ikke bindende,
så hvis der opstår en fri plads i en af de mindste klasser, og Anders Blom Salmonsen, skoleleder, Mariendal Friskole |
Et land med frit valg
Der er venteliste til at få en plads på Mariendal Friskole. Det år, ens b
arn
fylder tre, kan man blive skrevet op til en plads på skolen, og det er ifølge
Anders Blom Salmonsen en af grundende til, at skolen ikke har så mange tosprogede
elever.
”De
danske familier planlægger deres børns skolegang i god tid, det gør indvandrerfamilier
som oftest ikke. Problemet er, at indvandrere ikke ved, hvad friskoler er,
og at de har mulighed for at gå på dem. Når de kommer til Danmark, bliver
de bare tilknyttet den lokale folkeskole. De kender ikke til frit skolevalg.”
Det
er sjældent, at Mariendal Friskole får tilfældige
henvendelser fra indvandrerfamilier, men det er sket.
”For
15 år siden kontaktede en kurdisk familie os. Deres børn begyndte på skolen,
og de fortalte om skolen til venner og familie, der nu også har fået deres
børn ind på skolen,” fortæller Anders Blom Salmonsen.
Forrest
i køen
Et
af de tiltag, skolen har gjort for at skabe plads til flere tosprogede elever
i klasseværelserne, er i nogle tilfælde at sætte dem øverst på ventelisten.
"Vores
ventelister er ikke bindende, så hvis der opstår en fri plads i en af de mindste
klasser, og der står et tosproget barn på venteliste, kommer det barn forrest
i køen,« understreger Anders Blom Salmonsen.
Skolens
lærere er enige om at gøre en større indsats og komme op med flere konkrete
ideer til at få flere tosprogede børn på skolen.
»Vi
kan for eksempel etablere et samarbejde med en Vesterbroskole,
som gør, at hvis de vurderer, at et barn vil have godt af et skoleskift, henvender
de sig til os. Et samarbejde med andre københavnske friskoler og kommunen
om mere information om friskoler til indvandrerfamilier kunne også være en
mulighed,« siger Anders Blom Salmonsen.
Mariendal Friskole vil også gerne holde pladser åbne til tosprogede børn. Der er
11 pladser i hver børnehaveklasse, to af dem ville skolelederen gerne reservere
til tosprogede.
”Problemet
er, at vi ikke kan holde pladser frie, da vi får statstilskud for hver udfyldt
plads. En mulighed kunne være, at staten betalte os for to frie pladser, som
vi så kunne reservere til tosprogede børn,” siger han.