VÆRDIGRUNDLAG FOR MARIENDAL FRISKOLE

VÆRDIGRUNDLAG

For

Mariendal Friskole

Indholdsfortegnelse

Forord – om arbejdsprocessen

Rygsækken - Springernes værdibeskrivelse

Værdihuset – værdier ifølge Frøer, Krummer og Røde B1

Den Store Høringsrunde – værdibeskrivelse af B1 og B2

Livskompetence – de bærende værdier ifølge forældrene og personale

Hverdagshistorier – værdierne i spil.

Forord

…jeg kan ikke sådan sige, hvad det er, jeg lærer her, det er bare også nogle andre ting end at læse og skrive.

Olivia, 2. klasse

Ovenstående citat er den korte version af vores værdibeskrivelse. Hvis man ikke orker at læse mere, har Olivia udtrykt sig ret præcist med denne udtalelse. De følgende 25 sider uddyber Olivias synspunkt:

Dette skrift er resultatet af en langvarig proces og en hel del omveje. Alle skolens brugere har på den ene eller anden måde været involveret. Tre forskellige ledere og to konstituerede har gennem tre ret turbulente år haft deres finger med i spillet. Mere end halvdelen af lærerværelset er blevet skiftet ud i løbet af processen. Bestyrelsen får jo nye ansigter hvert år – men i skoleåret 2004-05 valgte både næstformand, kasserer og formand at trække sig på en gang. Nye elever er kommet til, gamle har forladt skolen, og unge er blevet de ældste. Men det er nu ikke arbejdet med værdigrundlaget, der har kostet så mange kræfter, at nogen måtte opgive i svinget og dermed forårsage al den omskiftelighed (forklaringen på det må søges andet steds, den kommer vi ikke ind på her). Det har derimod været et vigtigt og spændende pædagogisk projekt, som har engageret både lærere, forældre og elever og fordret kritisk og filosofisk stillingtagen til alle grundlæggende aspekter ved det at drive skole; eller måske rettere til det at være skole.

***

Værdigrundlaget er blevet til ifølge denne struktur:

1. trin: Personalet formulerer skolens værdigrundlag gennem flere pædagogiske dage og aftener og pædagogisk weekend. Efter mange, lange og frugtbare værdidiskussioner enes lærerne og sekretæren endelig om fem fundamentale værdier. Nu nedsættes et udvalg, som skal forsøge at formulere værdigrundlaget på skrift. Dette udvalg fremlægger og rådfører sig løbende i pædagogisk råd – alle formuleringer og hvert et komma bliver vendt med stor grundighed – indtil alle er enige om og tilfredse med det endelige resultat. Bolden gives videre til bestyrelsen.

2. trin: Bestyrelsen mødes ad flere omgange for at formulere forældrenes værdisæt. Dernæst mødes lærere og bestyrelse en aften for at diskutere værdier. Hvad gør vi? Og hvad vil vi? Bestyrelsen forholder sig kritisk engageret til personalets skriftlige produkt og samtænker således forældrenes tanker med personalets. Værdigrundlaget bliver skrevet om i henhold til bestyrelsens kommentarer, der bl.a. resulterer i nye vinkler på de allerede foreslåede værdier samt en anderledes vægtning af personalets værdier.

3. trin: På et storforældremøde inddeles skolens forældre i grupper. Hver gruppe gives en stak kort med navne på forskellige værdier. Meningen er, at forældrene skal prioritere de værdier, som de finder vigtigst for skolen. Den afsluttende debat fremkalder igen nogle ændringer, som fordrer endnu en omskrivning af det skriftlige produkt.

Nu er de voksnes – personalets og forældrenes – værdibeskrivelse på plads. Bolden gives videre til eleverne.

4. trin: Vi afholder en hel filosofidag med indholdet: Værdier på Mariendal Friskole. Dagen indledes med et fællesmøde, hvor nogle lærere og elever gennemspiller forskellige rollespil, der illustrerer, hvordan divergerende menneskesyn, skolesyn og værdiforståelser kan aflæses i skolens dagligliv. Herefter går klasserne hver til sit for at diskutere rollespillene og værdier generelt.

Alle skolens elever inddeles i tre store grupper:

Grønne og Blå Springere (børnehaveklasse - 2. kl.): Eleverne tænker sig først langt ud i fremtiden: Hvad vil jeg mon fortælle mine børnebørn om Mariendal Friskole? Lærerne fortæller også om deres egen skolegang. Planen er herefter, at eleverne skal inddeles i mindre grupper, som med rollespil skal illustrere, hvilke ”ting” (værdier) man bør have med sig i rygsækken, når man forlader Mariendal Friskole. Men både på grund af lærersygdom og børnenes overraskende iver efter at diskutere i timevis ender det med at blive en 3 timer lang samtale uden leg og rollespil. Resultatet, Springernes Værdibeskrivelse, har lærerne efterfølgende sammenskrevet som en række direkte citater, der gerne skulle give et billede af de yngste elevers tanker om skolens vigtigste værdier.

Frøer, Krummer og Røde B1 (3. – 5. kl. samt handicapgruppens 7. og 8. kl.): Hele denne elevgruppe bliver inddelt i mindre grupper, som først skal udvælge 10 værdier ud fra en mængde grundlæggende spørgsmål om skolen som lærested og værested. Disse 10 værdier giver de videre til en anden gruppe, som skal prioritere 5 af de 10 værdier. Dette afleder en værdidiskussion, som fører over i næste del af planen: Elevgruppen skal i fællesskab bygge et værdihus. De bærende værdier udgør husets fundament, de mindst vigtige værdier hører til helt oppe på taget. Værdihuset er Mariendal Friskoles værdibeskrivelse ifølge mellemgruppen.

B1 og B2 (6. – 10. klasse): Først har vi besøg af en gammel elev, som fortæller om, hvordan Mariendal Friskole har klædt ham på til mødet med en anden skolekultur. Og han fremhæver, hvilke værdier, han mener, gør ham anderledes end de andre elever i hans ny klasse. Dernæst bliver de 40 elever inddelt i 6 grupper, som hver især arbejder med et forslag til et værdisæt. Hver gruppe vælger en høringsformand. Grupperne fremlægger nu deres værdier for hele forsamlingen, hvorefter kun høringsformændene kan stille spørgsmål. Lærerne blander sig ikke, men tager blot notater, som bagefter udleveres til høringsformændene. Disse elever får nu til opgave at sammenskrive essensen af høringen. Det er et kæmpe arbejde, som ender med, at to elever fra 8. klasse mødes adskillige gange for at færdiggøre produktet. Resultatet er en værdibeskrivelse, som er udarbejdet af eleverne fra ende til anden – helt uden lærerindblanding.

5. trin: Vi har valgt at supplere værdibeskrivelsen med små historier fra dagligdagen i skolen. Disse historier skal vise, at værdierne ikke blot er fine ord løsrevet fra skolelivet. Værdierne er i spil i det daglige virke, og det skal vi forholde os til. Derfor er sidste afsnit af vores værdibeskrivelse en række små historier, som eksemplificerer, hvordan vi forsøger at forvalte værdierne, eller peger på, hvor værdierne viser sig som vanskelige udfordringer.

X. trin: Vi har taget en række initiativer for at sikre, at værdierne ikke blot med tiden ender som tomme floskler.

Hvert år, i forbindelse med pædagogisk weekend, evaluerer alle lærerne skoleåret skriftligt og mundtligt. Disse evalueringer skal for fremtiden forholde sig til direkte til værdierne.

Hvert tredje år skal hverdagens historier (se trin 5) skiftes ud med nye aktuelle eksempler. Alle lærerne er forpligtede til at bidrage med historier. Elever og forældre opfordres til det samme. Således kan lærerne holdes fast på, at værdierne er mere end ord, og desuden vil læsningen af værdisættet blive mere interessant, når det altid eksemplificeres med den aktuelle elevgruppe.

Hvert tredje år afholder vi en filosofidag, som muligvis fører til ændringer i børnenes værdibeskrivelser.

Den færdige værdibeskrivelse har vi bygget op således, at skolens yngste elever får ordet først, dernæst kommer mellemgruppen til, så er det overbygningens tur og til slut de voksne (personale og forældre). Derfor vil læseren forhåbentlig opleve, at værdibeskrivelserne, som man kommer længere ind i teksten, bevæger sig fra det helt konkrete og jordnære til det mere overordnede og perspektiverende, jo ældre formidlerne er. Det hele afsluttes med de konkretiserende hverdagshistorier – så vi forhåbentlig lander igen med begge ben på solid grund.

God læsning

Anders Blom Salmonsen

RYGSÆKKEN

Springernes værdibeskrivelse

I filosofioplægget i salen havde lærerne valgt at illustrere forskellige værdier ved at vise rollespil, hvor en blanding af elever og lærere viste to modsætningsfyldte måder at drive skole på. Den ene skole var særdeles autoritær, den anden mere human og demokratisk – nok i virkeligheden sådan, som vi håber, vores børn oplever vores skole.

Efter at have overværet det fælles oplæg i salen samlede vi alle springere og delte dem i to grupper, uden hensyntagen til klasseårgang.

For børn på springernes alder (børnehaveklasse - 2.klasse), var oplægget konkret og let at forholde sig til. De kunne uden problemer genkende ”den gode skole”, og – heldigvis – identificerede de lynhurtigt den som Mariendal Friskole.

I den efterfølgende samtale kredsede børnene meget om den forargelse, de havde følt, da de overværede ”den dårlige skole” kontra det, de oplever i deres dagligdag på vores skole. Det kan blive temmelig manipulerende at forsøge at formulere deres diskussion i en endelig og afrundet værdibeskrivelse. Derfor har vi valgt at lade børnenes udsagn tale for sig selv.

I lærernes noter og i evaluering af filosofidagen tegner sig dog et tydeligt mønster af værdier, som børnene tillægger vores skole - uden dog at sætte overskrifter på. Overskrifterne er de voksnes, men de underbygges af børnenes egne udtalelser.

For god ordens skyld bør det nævnes, at vi ikke har rettet i børnenes udtalelser. De står, som de blev sagt.

DEN STORE HØRINGSRUNDE

Værdibeskrivelse for Mariendal Friskole ifølge B1 og B2.

Det her … det er vores familie. Det er ikke bare en skole … det kunne lige så godt være vores fodboldhold. For vi står sammen. Derfor er det vores skole.

Sådan lød nogenlunde konklusionen efter fire timers intens debat om skolens værdier. Dette er sjette, syvende, ottende og niende klasses værdibeskrivelse for Mariendal Friskole – skrevet af eleverne selv.

Selvom vi har været mere end fyrre børn fra forskellige klassetrin, der skulle komme til enighed, har det slet ikke været svært at komme frem til, at Mariendals største værdi er FÆLLESSKAB. Men vi har i fællesskab fundet frem til en masse emner og eksempler, som hører under dette.

Mens vi har beskrevet fællesskab, er vi kommet ind på følgende underliggende værdier

· Ansvar og udvikling

· Debat/diskussion

· Lærerengagement

· Forældredeltagelse

· Kreativitet

· Rummelighed

________________________________________________________________________________

Fællesskab på Mariendal

Det er vigtigt, at man som en skole er mere end bare individer. Man skal kunne fungere som en enhed. Det er vigtigt, at elever såvel som lærere kan tale åbent om de problemer, som opstår på en skole. Og at man tackler problemerne i fællesskab. Vi ved som elever, at det er vigtigt at føle sig tryg i et fællesskab, - og det gør vi på Mariendal. I det daglige præges fællesskabet meget af vores fællesmøder. Klokken ti minutter i ti møder alle elever glade op og hilser på hinanden - på trods af aldersforskellen. I begyndelsen af skoleåret ser man for det meste føllene, som børnehaveklassen kaldes, sætte sig til rette hos deres heste, som er deres primære kontaktelever. Hestene, som for det meste går i ottende elle niende klasse, spørger engageret til, hvordan føllet har det, og føler sig glade og ansvarsbevidste. Fællesskabet styrkes i løbet af skoleåret også meget af den årlige lejrskole, hvor hele skolen tager af sted i fire dage for at lave fællesaktiviteter. En væsentlig del af fællesskabet er desuden skolens temauge, hvor vi udnytter vores kreative side på tværs af aldrene.

Ansvar og udvikling

Vi føler os meget ansvarsbevidste på Mariendal. Vores lærere har tillid til os og giver os mulighed for at vise ansvarlighed, og derfor vil vi også gerne vise, at vi kan tage ansvar. Som elever føler vi også ansvar for hinanden og skolens omgivelser. Det er desuden meget ansvarsudviklende at få lov til at være med til at beslutte, hvilke lærere skolen skal ansætte. Det gør, at vi føler, at vores mening betyder noget. Og på den måde bliver vi i sidste ende også gladere for de nye lærere! Vi føler, som de ældre elever, at vi har udviklet os utrolig meget gennem årene. Og vi tror ikke, at det kun har noget at gøre med, at man jo udvikler sig, fra man begynder at gå i skole, til man går ud igen. Rent fagligt føler vi, at vi altid får lov til at udvikle os på vores eget niveau, og at vi får den hjælp, vi behøver. Det gælder både med hensyn til støttetimer og større udfordringer. Men vi udvikler os også meget socialt. Vi lærer på mariendal at have respekt for hinanden trods aldersforskelle og holdninger.

Debat og diskussion

Her på skolen lægger vi meget vægt på debat og diskussion. Og her kan vi jo vende tilbage til det med holdningerne. For elever på vores skole lærer i høj grad at have deres egne holdninger. Men det, vi også lærer, er at se tingene fra forskellige synspunkter og perspektiver. Og det hjælper os, når der opstår problemer eller uenigheder. Vi argumenterer for vores egen sag, men sætter os samtidig ind i ”modpartens” synsvinkel.

Lærerengagement

Det, som også betyder meget for vores skoles fællesskab, er lærerne. Det er jo først og fremmest vores skole, men vi synes, at vi kan tildele meget af den ære til vores lærere. For de lytter til os, når vi kommer til dem. Og derfor føler vi, at vi kan komme til dem. I undervisningen kan vi mærke, at lærerne kan lide at være hos os og undervise os. Det er betryggende, og det gør også, at man som elev kan slappe mere af og koncentrere sig om undervisningen. Det virker som om, lærerne gør meget ud af, at undervisningen skal være interessant for eleverne, og det virker helt sikkert. I undervisningen kender lærerne også elevernes grænser. Det gode ved Mariendals lærere er, at vi ikke kun ser dem som lærere, men også som ligestillede. De er mennesker, ligesom vi er. Vi kan grine sammen og tale om ting, som ikke nødvendigvis handler om skolen. Det er rart at vide, at lærerne interesserer sig for deres elever.

Forældredeltagelse

Vores forældre er en stor del af skolens fællesskab. De engagerer sig i mere end bare deres eget barn. Og vi tror, at grunden til det er, at der er så stort et fællesskab. De engagerer sig i det faglige såvel som det sociale. Og de ikke bare interesserer sig - de handler også! Det viser de meget igennem deres engagement i bestyrelsen. Det kommer også til udtryk i andre sociale sammenhænge som f.eks. til forældrerengøring og som hjælpere på lejrskoler.

Kreativitet

Kreativitet er, for os der går på Mariendal, ikke bare det at lave et godt maleri i formning. Det er det også, men det er meget, meget mere. Det er lige så meget det at se nogle muligheder og idéer i ting, som man måske ikke vil se noget i, hvis man bare kiggede på overfladen. Vi lærer at dykke under overfladen og tænke abstrakt. Vores filosofiundervisning er nok dér, hvor vi kan tænke mest abstrakt. I dette fag får vi mulighed for at tænke over tingene og få nye idéer.

Rummelighed

Med rummelighed mener vi, at der er plads til alle. At alle bliver respekterede som dem, de er. Vi respekterer hinanden. Og det gælder både lærere og elever. Vi har jo også en klasse for udviklingshæmmede, som også er meget respekterede af alle, selvom dem, der går i klassen, er anderledes end os. Det er godt at vokse op med nogle, som er anderledes, fordi det bliver en normal ting, at der findes handicappede mennesker. Det giver en større tolerance og rummelighed.

I det hele taget er vi meget rummelige, åbne og hensynsfulde på Mariendal friskole, også selvom skolen er så lille, og alle kender hinanden.

Skrevet af Emma Leth og Anders Nikolai, 8. kl.

LIVSKOMPETENCE

indeholdende

DE BÆRENDE VÆRDIER PÅ MARIENDAL FRISKOLE

Ifølge forældre og personale

Livskompetence er den overordnede ramme for Mariendal Friskoles arbejde. Fire bærende værdier fylder denne ramme ud. I hele skolens virke forpligter vi os til at forholde os til følgende værdier:

Denne model skal læses således, at livskompetencen som nævnt er det helt overordnede mål for hver enkelt elev og rammen for skolens virke, mens de fire værdier både supplerer og overlapper hinanden. I det følgende vil vi definere og forklare de fem værdibegreber, og det vil fremgå af forklaringerne, at de valgte begreber repræsenterer en bred vifte af andre værdier.

Vi har behandlet de valgte værdier i to tempi. Først definerer vi værdierne kort og præcist. Efterfølgende uddyber vi, så grundigt som pladsen tillader, med eksempler og beskrivelser, hvordan de nævnte begreber skal forstås ifølge Mariendal-ånden.

Til slut giver vi som nævnt eksempler på hverdagshistorier, hvor vi kan se værdierne komme til udtryk i praksis på Mariendal Friskole.

Korte definitioner af værdibegreberne:

Livskompetence

Mariendal Friskole vil give mulighed for at erhverve sig faglige og personlige redskaber til at kunne handle, tage hånd om eget liv på livets betingelser og være med til at udvikle sig selv og samfundet i en verden, hvor alt konstant forandres.

Tillid og ligeværdighed

Mariendal Friskole vil opbygge og vedligeholde en tro på, at sande mellemmenneskelige relationer er nødvendige at udvikle, dyrke og værne om ved at vise tillid og ved at give og modtage værdighed og respekt både i forbindelse med det enkelte menneskes ukrænkelige integritet og helheden.

Fællesskab

Med udgangspunkt i tolerance og forståelse skal flerhedens mangfoldighed respekteres med det formål, at alle i et trygt og forpligtende fællesskab kan arbejde og være sammen til glæde for den enkelte og for helheden.

Faglighed

Faglighed på Mariendal Friskole forstås både som kvalificering til forskellige livsområder og som evnen til at forholde sig personligt kritisk og etisk. Dette gøres ved dels at fokusere på basal viden, færdigheder og grundlæggende kulturforståelse dels at fokusere på evnen til at forholde sig kreativt og filosofisk til livets forskellige spørgsmål.

Udvikling

Det er Mariendal Friskoles opgave med udgangspunkt i den enkeltes og skolens potentialer at udvikle såvel personlig som faglig kompetence i aktivt samspil med andre ved at bruge sig selv. Dette gælder for både forældre og elever, der har aktiv medpart i udviklingen, men i særdeleshed for lærere og ledelse, der både som undervisere og som hel institution løbende må evaluere, kritisere, afprøve og forkaste - alt sammen i åben dialog med alle skolens medaktører.

UDDYBENDE FORKLARING AF DE DEFINEREDE VÆRDIER

LIVSKOMPETENCE – overordnet pædagogisk mål og værdi.

Et skoleliv på Mariendal Friskole skal helt overordnet sigte mod erhvervelse af livskompetence. Med begrebet livskompetence forstår vi etableringen af kundskaber og færdigheder, som gør eleven i stand til at handle og agere og udvikle sig, ikke kun på arbejdsmarkedet, men i alle områder af tilværelsen.

Et menneske møder utallige udfordringer i arbejds- og privatlivet, i fritiden, i de sociale forhold, i det politiske liv m.m. Ofte står vi overfor specifikke faglige krav eller omfattende samarbejdskrav, vi kan få brug for viden og for redskaber til at søge og fortolke informationer, mens andre krav kan være vanskeligere at definere: evnen til at samtale lyttende og ligeværdigt, evnen til at træffe etiske valg, evnen til at formulere eller modtage en konstruktiv kritik, at reflektere og handle derefter, at udtrykke sig nuanceret - for blot at nævne nogle få. Ved altid at arbejde med de fire værdier: ”Tillid og ligeværdighed”, ”fællesskab”, ”faglighed” og ”udvikling” skaber vi rammerne for udvikling af livskompetence.

Begrebet livskompetence er dog ikke kun et elevanliggende. At formulere livskompetence som pædagogisk mål på skolen er samtidigt at stille store krav til de voksne, som omgiver eleverne. En realisering af målet livskompetence vil så at sige udfordre lærere og forældre på deres livduelighed. Således skal skolens overordnede pædagogiske mål også forstås som en overordnet værdiramme gældende for alle skolens parter.

DE FIRE BÆRENDE VÆRDIER

Tillid og ligeværdighed:

I alle fællesskaber, alle relationer mellem mennesker og i alle samtaler er tillid og gensidig respekt fundamentale værdier. En hvilken som helst ytring er tom og værdiløs, hvis ikke både afsender og modtager har fuld tillid til hinandens gode vilje og respekt for samtalepartneren.

I skolens hverdag opstår der uundgåeligt situationer, hvor tilliden brydes, eller hvor respekten faktisk ikke er gensidig. Men selv når den ene eller begge parter er vred, skuffet eller på anden vis i sine følelsers vold, må og skal de involverede agere med så megen nænsomhed, at ingen føler sin integritet krænket. Dette krav er en særlig stor udfordring for læreren, der i det institutionaliserede magtforhold til eleven må være meget opmærksom på sit sprog, tonefald og kropssprog.

Med en konsekvent fokus på tillid mellem mennesker på alle skolens niveauer etablerer vi den tryghed, der er så befordrende for en undervisning og et samvær baseret på samtale, filosofi og engagement.

FÆLLESSKAB

Ethvert menneske har gennem hele sit liv plads i adskillige fællesskaber. Store som små, selvvalgte som påtvungne. At indgå i fællesskaber er et basalt behov, fordi det er i samspil med andre, at et menneske udvikler sin identitet. Almindeligvis forstås fællesskab som en god og positiv værdi, men fællesskaber kan dog i praksis opleves usmidige, endog undertrykkende og hæmmende, hvis ikke enkeltindividerne er dygtige til at værdsætte hinandens forskelligheder og tolerere hinandens svagheder.

Mariendal Friskole udgør ét fællesskab, en klasse et andet. Og i netop disse klart definerede og overskuelige fællesskaber har eleverne gode vilkår for at lære om fællesskabets muligheder og fordringer.

Traditionerne på en skole kan både udvikle og udvide fællesskaber. Traditionerne kan binde os sammen lige nu, men også med tidligere brugere, som havde del i de samme traditioner, og med fremtidige brugere, som vil tage del i traditionerne. Derfor skal vi værne om de etablerede traditioner som en medværdi til fællesskabet.

Et fællesskab består af enkeltindivider med vidt forskellige forudsætninger, og disse deltager i fællesskabet ud fra vidt forskellige præmisser. Derfor kan der være brug for nogle fælles spilleregler - nedskrevne adfærdsregler eller mundtlige aftaler - som alle skolens brugere respekterer. Men endnu mere væsentligt er det, at alle optræder med stor tolerance og forståelse for, at ikke alle er ens og dermed ikke kan eller skal løfte de samme opgaver. Det er først, når fællesskabets rammer er så smidige, at der er plads til mange forskellige karakterer, at fællesskab for alvor opleves værdifuldt. Det trygge og forpligtende fællesskab med fleksible rammer kan etableres, hvis skolens samværsformer på alle niveauer bærer præg af rummelighed, omsorg, åbenhed, ligeværdighed og tillid.

FAGLIGHED

Faglighed på Mariendal Friskole defineres bredt. Boglighed, færdighedsindlæring, informationssøgning og et vist mål af paratviden udgør en væsentlig del af fagligheden. Men vi definerer begrebet som en udvidet faglighed, der rummer kundskaber som samtale og evnen til at forholde sig personligt kritisk og etisk, at udtrykke sig nuanceret og præcist - også om filosofiske og andre svært formulerbare emner, formidlingskompetence og selvsikkerhed i større fora, initiativ og selvstændighed i problemorienteret arbejde og udvikling af kreativiteten som kilde til iderigdom, fortolkning og formidling.

På Mariendal Friskole er den store udfordring for lærerne at finde hver enkelt elevs iboende muligheder, udvikle netop disse og bevidstgøre eleven om egne styrker.

UDVIKLING

At formulere begrebet udvikling som en af fire bærende værdier skal sikre en dynamik indenfor hele skolens virke. Det siger sig selv, at undervisningen sigter mod udvikling af eleven, og at lærerne løbende må efteruddanne sig og selv tage initiativ til at ajourføre sig i den pædagogiske debat og i den offentlige debat helt generelt. Men det bør være lige så indlysende, at en skole - også en god og velfungerende af slagsen - altid er kritisk evaluerende med tanke på videreudvikling til det bedre. Skolen udfordres hele tiden af forandringer, nye krav og behov. Disse udfordringer skal vi løbende tage op i en stræben efter at skabe de optimale betingelser for at opfylde skolens mål. Ellers risikerer skolen at stivne og miste grebet om tiden. Dette krav gælder som nævnt i definitionen både forældre og elever, der har aktiv medpart i udviklingen, men i særdeleshed lærere og ledelse, der både som undervisere og som hel institution må evaluere løbende, kritisere, drømme, afprøve og forkaste – alt sammen i åben dialog med alle skolens medaktører.

Det må ikke misforstås derhen, at skolen altid skal tilpasse sig tiden. Men skolen er forpligtet til altid at reagere på tiden.

Det er vigtigt, at der er kontinuitet i udviklingen af skolen. Udvikling skal ske med rødder i skolens historie. En del af skolens rodnet udgøres af de etablerede traditioner. Igen kan traditionerne fortolkes som en medværdi.

HVERDAGSHISTORIER

VÆRDIERNE I SPIL PÅ MARIENDAL FRISKOLE

Dette afsnit rummer en række beskrivelser af dagligdagssituationer, hvor vi ser værdierne komme til udtryk i skolens praktiske virkelighed. Lærerne har leveret beskrivelserne med det for øje, at de skal være fortællende. Tanken er, at dette afsnit skal redigeres hvert 3. år, således at værdigrundlagets beskrevne eksempler altid omhandler aktuelle elever. Nye historier kan tilføjes løbende. En sidegevinst er, at den tilbagevendende redigering vil fastholde en bevidsthed om, at værdigrundlaget ikke blot er ord og teori, men skal have rod i, påvirke og påvirkes af virkeligheden. På sigt forventer vi, at både forældre og elever også giver deres besyv med.

Historierne bringes her uden yderligere kommentarer:

***

Filosofidagen taler for sig selv

Den dag, da alle skolens elever skulle diskutere sig frem til deres syn på skolens værdier, er et ganske udmærket eksempel på, hvordan lærernes valgte værdier kommer til udtryk i skoledagen. I fire stive klokketimer blev der diskuteret værdier oppe i formning, hvor alle 20 elever i 6. – 9. klasse filosoferede og begrundede og uddybede, så det var en fryd. Der var ikke tid til pauser. Og ikke på noget tidspunkt blev fremlæggelserne eller diskussionerne forstyrret eller bremset af useriøse grupper, hånlige kommentarer, disrespekt for de yngste deltagere eller lignende. En gruppe fremhæver, at det er en værdi i sig selv, at skolen er lille. På et spørgsmål om, hvornår en skole er lille, svarer en dreng fra 7. klasse: ”en skole er lille, når lærerne har tid til hver enkelt elev”. Flere af de ældste elever mumler bekræftende, og et par stykker tilkendegiver højt, at det var en interessant definition, hvorefter der følger en kortvarig samtale, om ikke en stor skole også kan have en struktur, som tilvejebringer sådanne vilkår. En anden gruppe fremhæver, at vi er en kreativ skole. Igen følger diskussionen på et ret højt plan: Vi har hverken flere kreative fag end andre skoler og heller ikke nødvendigvis flere kreative indslag i undervisningen, understreger en. Men en anden hævder, at kreativitet ikke bare handler om at putte maling på lærred eller spille musik, men om at kunne vende ting på hovedet, undersøge et emne fra en utraditionel vinkel, løse et problem på en overraskende måde. Hermed får hele gruppen mere eller mindre i fællesskab defineret kreativitet.

Sådan var stemningen, præget af gensidig respekt, hensynsfuld tone og lydhørhed. En tryg stemning, som gav de yngste mod til at være seriøse deltagere på trods af 9. klasses tilstedeværelse. Og som resulterede i, at alle elever i B1 og B2 kan kalde det endelige resultat for deres egen værdibeskrivelse.

Fra værdi-dagen begyndte - med fællesmøde efterfulgt af et foredrag fra en tidligere elev, til de to, som påtog sig ansvaret for skrivearbejdet, afleverede en diskette til mig - har arbejdsprocessen uden undtagelser været præget af engagement, respekt og ansvarlighed.

Anders

***

Fysiklæreren var da vist ikke for klog som barn

Det kræver fantasi, evne til fordybelse og fokusering at lytte til en fortælling. Mange af vore elever behersker disse egenskaber. Ofte rumsterer fortællingerne i hovedet på vores elever lang tid efter, at fortællingen er forbi. Som da jeg – skolens fysiklærer - fortalte om, hvordan jeg i min barndom forsøgte at rejse til Afrika i en hjemmelavet luftballon med 100 almindelige balloner, som jeg selv havde pustet op med mine lungers kraft. Alle elever lyttede, så tydeligvis billederne for sig, og da fortællingen var ovre, blev jeg straks passet op af to lettere forargede elever fra 3. klasse: ”Sig os lige engang, hvordan kunne du dog blive fysiklærer, når du kunne tro, at CO2 er lettere end atmosfærisk luft?” Og så gik de hovedrystende deres vej.

Denne historie vidner naturligvis om, at vi har et par kemi-nørder gående i 3. klasse. Men den fortæller også om evnen til at fordybe sig i en fortælling og til at overføre svær teoretisk viden fra et område (en kemi-bog) til et helt andet.

Anders

***

Vidensdeling i Videnskabsklubben

Faglighed kan defineres bredt, men en del af et faglighedsbegreb indeholder for mig en forståelse og tilegnelse af et fags vidensområde, sprog, forbindelse til andre fag- og vidensområder og ikke mindst videreformidling af selv samme faglighed.

På skolen har to elever fra 3. klasse for nylig startet deres egen videnskabsklub. Som uindviet lærer har man nok et stykke tid vidst, at der har været noget i gære. Den ene gang efter den anden er man blevet bedt om at låse op til fysiklokalet, så de bare lige en gang til kan låne ”Bogen om grundstofferne” eller andre bøger, der niveaumæssigt forekommer svært tilgængelige og ikke ligefrem let fordøjelige for en 3. klasses elev. Men slugt det bliver de, hver et ord og hver en formel, og som lærere kan vi jo kun bifaldende kigge på, at de både opsøger viden og suger den til sig. Men smager en videnskabsklub ikke af lukkethed, optagelsesritualer og at den viden, der florerer i en sådan, bliver holdt tæt ind til kroppen? Jo, måske i den fiktive verden, men ikke her. Vidensdeling er nærmest en selvfølge og videreformidling af fysikkens vidundere en dyd for den selvbestaltede videnskabsklub. I sfo’en indbyder den til undervisning udmøntet som fælles læsning, tavlegennemgang eller overhøring. Indtil videre tæller klubbens elever kun én, forventningen om seriøsitet fra de engagerede og ofte vildt fabulerende undervisere er stor, men ellers kan alle, der holder tungen lige i munden, være med.

Rune

***

Sidste skoledag – lærernes mareridt

Som hos alle andre begynder sidste skoledag for afgangsklassen med morgenmad hos deres klasselærer. Som hos alle andre skal lærerne drilles foran et jublende publikum af yngre elever, og der skal kastes med karameller og laves vandkamp. Herefter er skolegård og trapper og salen en stor, sejlende svinesti. Som hos alle andre. Dagen sluttes af med, at afgangsklassen henter klud og spand og vasker hele skolen og fejer gården, så man ikke kan se, at der har været ”sidste skoledag”. Denne afslutning på dagen er ikke ”som hos alle andre”. Det vidner om stor ansvarsfølelse og respekt for traditionerne, at vores elever altid uden undtagelse selv påtager sig rengøringen. Og for det andet deltager lærerne i de festlige ”ydmygelser” uden nerver på. Vores elever går ikke over stregen.

Anders

***

En laang laaang salme

En projektfremlæggelse på Mariendal er en meget stor begivenhed – og en meget stor udfordring. 50 til 100 forældre og elever er tilskuere til en gruppefremlæggelse, som afsluttes med en spørgerunde, hvor lærerne faktisk eksaminerer eleverne ”live”. Det er normalt en stor, stor oplevelse for de ansvarlige lærere, at se elevernes sikkerhed og selvstændighed. Velforberedte og velgennemtænkte projektfremlæggelser er en nydelse. Men det sker jo også, at projektet er lidt tyndt og fremlæggelsen forberedt i yderste øjeblik. I sådanne tilfælde kæmper læreren en kamp for at støtte sine elever, stille de gode spørgsmål og på alle måder opmuntre, så det ikke bliver alt for pinagtig en oplevelse for de stakkels elever. En af den slags fremlæggelser var noget ud over det sædvanlige. En elev, hvis emne havde med kristendommen at gøre, valgte at fremlægge fra et alter – og for lige som at sætte den rette stemning, havde han delt Højskolesangbogen ud til tilskuerne. Nu skulle vi alle synge. Han trådte op på alteret (det andet gruppemedlem gemte sig til gengæld helt bag alteret) sagde: slå op på salme 90, og så begyndte han at synge. Det var en salme med 9 lange strofer. Men nu viste det sig, at den syngende elev ikke kendte melodien. Heller ingen andre i selskabet kendte melodien. Det slog dog ikke eleven ud af kurs. Med høj og fyndig røst sang han på en tydeligvis improviseret melodi, som ændrede sig fra strofe til strofe. Det er en lettere komisk historie, men det fantastiske var at opleve, hvordan alle tilstedeværende elever – i stedet for at bryde ud i latter eller skjulte fnis, da det gik op for dem, at drengen alligevel havde tænkt sig at kæmpe sig igennem alle ni strofer - i fællesskab forsøgte at give ham støtte ved at brumme og hakke og mumle sig igennem salmen i kor til hans improviserede melodi. Og han kom igennem, ikke bare salmen, men hele fremlæggelsen – ikke mindst takket være opbakningen fra hans gode klassekammerater.

Anders

***

Ingen panik i udlandet

B2 ankommer til Budapest efter 20 timers buskørsel. På hotellet venter vi på nøglerne til værelset. Ingen ved, om vi får 2-, 3- eller 4-sengsværelser. Derfor har ingen i forvejen lavet en plan. Men der udbryder ikke panik. Jeg får nøglerne og fortæller, at de skal sove 4, 4, 3 og 3 på værelserne, hvorefter de i fred og ro fordeler sig, sikrer, at alle har et sted at sove, spørger, hvornår vi skal mødes, og så forsvinder de for at indrette sig og besøge hinanden i de forskellige rum. Imens står lærerne og skændes om, hvem der skulle have suiten … En udlandstur med vores elever er altid den rene ferie.

Anders

***

Hej, det er Louis` tur

Løbet på den årlige lejrskole varer 6-8 timer. Det er fysisk krævende, eleverne er sultne, nogle gange våde og kolde, de små er trætte, de store er trætte af at passe på de små og hjælpe og vise hensyn. Men de gør det alligevel. Hele tiden. Et eksempel. En gruppe er ved at løse en opgave, hvor de skal skyde nogle dåser ned for at låse op ind til det gyldne lyn, som skal erobres. Det hele er en stor konkurrence – og på den måde går det jo ud på at vinde. Nu sker der det, at en gruppe netop mangler én dåse for at løse opgaven, og netop har én bold at kaste med. En elev fra 9. klasse står med bolden i hånden. Han er en dygtig skytte, men der bliver råbt: Hej, det er Louis tur. Og så får Louis bolden. Han er børnehaveklassedreng – og han kan slet ikke kaste helt ind til dåsen. Men børnehaveklassen er med på lige fod med de andre.

Anders

***

Skolegårdens magtkampe

Det store frikvarter. Skolegården myldrer med børn, selv om der er dis og støvregn og kulde. En lærer skutter sig under halvtaget med et godt greb om kaffekoppen. Enkelte børn på løbehjul navigerer sikkert rundt blandt andre hoppende, sjippende og spillende børn. På så lidt plads er det umuligt med to fodboldkampe på samme tid, men både Krummer og B2’ere er ivrige efter at få Ronaldo-benene rørt og Schmeichel-lungerne udfordret. En diskussion om retten til banen eller en trynen af de mindre elever ville ikke være helt unormal i sådan en situation, men i stedet defilerer store som små hurtigt og stiltiende ind i nogle positioner på banen, og kampen kan begynde. Ikke uden knubs og henvisninger til fairplay undervejs – men det er mellem fodboldspillere og ikke mellem ”konger” og ”undersåtter”.

Denne beskrivelse er et eksempel på, hvordan en fodboldkamp kan foregå på Mariendal Friskole. Men den modsatte oplevelse er også til stede i hverdagen – vores elever er ikke unormale: Magtkampe forekommer, og det er naturligt. Men vi (lærerne og eleverne) er opmærksomme på disse magtspil mellem store og små, vi bearbejder dem, og vi ser det heldigvis ofte fungere – som i eksemplet ovenfor.

Charlotte

***

Frivillig hesteadfærd

På skolens årlige sommertur til Frederiksberg Have oplevede jeg noget, som jeg i den grad bruger, når jeg skal forklare, hvad der gør Mariendal Friskole speciel i forhold til andre skoler, jeg kender. Alle skolens elever begav sig på en stilfærdig gåtur til Haven, hvor forskellige poster skulle løses. Nye elever var trådt til, Grønne Springere, og de fulgtes ad med deres heste, der passede godt på dem. Dette er i sig selv værd at bemærke. Røde B1 havde imidlertid også fået en ny elev, Sarah, der selvfølgelig også skulle vænne sig til disse nye omgivelser. Da glædede det mig at se, hvordan Enis fra B2 - uden at blive opfordret til det - sprang til og sagde: ”Du kan følges med mig, Sarah”.

Bedre start kan man ikke få.

Claus

***

Når det hele går i hårdknude

Af og til står en lærer eller evt. alle klassens lærere overfor et problem med en elev, som på den ene eller anden måde har svært ved at gå i skole. Det kan handle om ikke at være stille i timerne, om at være en ”dårlig” kammerat, om at vise manglende respekt for lærere og/eller klassekammerater. Eller et sammensurium af det hele. Sådanne forhold takles jo altid med skiftevis elevsamtaler, skæld ud, flere samtaler, evt. smides eleven i frustration udenfor døren, telefonsamtaler med forældre, senere ekstraordinære forældrekonsultationer, måske tages hele klassen med i en samtale osv. Mange problemer vil allerede nu være løst på den ene eller anden måde. Men hvis intet af dette har virkning, er der risiko for, at resten af skolen begynder at se på eleven med stor irritation eller opgivelse og derfor har svært ved at mobilisere det fornødne overskud til at hjælpe og støtte eleven til at udvikle sig. Hvad gør man så? Det kan jo i værste fald ende med udsmidning, eller at forældrene vælger at skifte skole i håb om, at et miljøskifte kan ændre på adfærden. Men før vi når så vidt, har vi rigtig gode erfaringer med en model, som inddrager lærere, forældre og elev på en konstruktiv og positiv måde: Vi iværksætter en kontinuerlig evaluering af elevens skolegang, time for time. Efter hver lektion sætter lærer og elev sig sammen for i fællesskab at udfylde et evalueringsskema, som for elevens vedkommende både indeholder kritisk syn på sig selv og læreren og undervisningen. Læreren giver samtidigt sin mening til kende. I løbet af nogle dage eller uger kan lærer og elev således spore sig ind på, hvad det er, der går galt. Læreren får måske forståelse for, at det er en bestemt type undervisning eller uoverkommelige krav eller lign., der forårsager noget af balladen. Eleven bevidstgøres om sin egen rolle og eget ansvar, men oplever samtidigt, at læreren er lyttende og rent faktisk forsøger at finde en løsning. Hvis eleven og læreren kører sur i deres forhold til hinanden, kan en tredie part, en lærer eller lederen, som ikke har noget anstrengt forhold til eleven, agere samtalepartner og forligsmand under eller efter evalueringen.

Denne model har vist sig at virke i flere ret alvorlige tilfælde. Først og fremmest fordi eleven føler sig set, men også fordi læreren endelig oplever eleven i en samarbejdssituation efter måske næsten at have opgivet samarbejdet. Således er det ikke kun eleven, der bliver klogere på sin egen rolle, men også læreren får måske redskaber til at handle mere hensigtsmæssigt i forhold til netop denne besværlige elev.

Dette er et rigtig godt eksempel på mellemmenneskelige relationer, der bygger på respekt og ligeværdighed. Det lykkes ikke altid, men ofte. Og når det lykkes, kan det faktisk redde os fra den ulykkelige situation, at skole og elev må sige farvel til hinanden.

Anders

***

Ingen forlader den synkende skude

Lærerne skal være gode eksempler, når det gælder fællesskab. Det er vigtigt, at alle tager ansvar for, at skolen er velfungerende – ikke kun for, at deres egen undervisning og klasse fungerer. I fællesskabet bakker man op, der hvor der er hjælp behov, og gør brug af de forskellige kompetencer, man råder over. Netop her havde jeg en rigtig god oplevelse i begyndelsen af december 2004. Rune, Anna og Tine var på danskkursus. Charlotte havde købt sig til en fridag. Det havde vores pedel, Preben, også. Så den dag var alle vikarer i brug. Det gik lige akkurat. Men så faldt hele puslespillet sammen: Først meldte den ene vikar sig syg. Mens vi forsøgte at løse det problem, modtog vi endnu to sygemeldinger. Nu stod vi pludselig 5 lærere oppe på lærerværelset. Flere klasser manglede en lærer. Claus skulle lave teaterprøve med B2, der jo skulle optræde med krybbespil få dage senere. Men i stedet for bare at gå til sine egne timer, så begyndte lærerne i fred og ro at fordele opgaver imellem sig. Jeg kan godt tage Krummerne, hvad skal de lave? Noget om brøker. Åh nej, det kan jeg ikke. Jamen, hvis du tager Grønne, så tager jeg Krummerne, jeg har tjek på brøker. Okay, så kan Røde gå med til mine idrætstimer sammen med Krummerne bagefter. Ja, så tager jeg filosofi med både Røde, Krummer og Blå i sidste time. Jeg har fri kl. 12, men jeg skal nok blive og tage den sidste time i Frøerne. Godt, så tager jeg mig af alle tre rengøringshold. Og så videre. I fred og fordragelighed blev alle timer fordelt ud på de kun 5 lærere. Ingen var ophidsede, ingen passede kun deres eget. Det var en meget bekræftende dag.

En sjov lille afslutning på dagen var, da Rikke kom under rengøringen og sagde: Det er lidt hårdt lige nu, Anders. Jeg er både Preben, Anna, Tine og mig selv. Jeg tilbød straks at ordne Prebens opgave nede i kælderen med at stille vaskeklude, spand og sæbe frem. Men dernede var alle spandene allerede linede op på rad og række. Jonas og Johannes fra 3. klasse fyldte sæbe i og delte ud til de andre elever. ”Øhh, har I helt styr på det der”, spurgte jeg. ”Ork ja, der skal ikke så meget sæbe i, det siger Preben”. ”Skal jeg bare gå igen?” spurgte jeg. ”Ja ja, vi hjælper tit Preben hernede om fredagen”. Og på den måde fik jeg også lavet noget på kontoret sådan en dag, hvor der slet ikke var lærere nok til alle de klasser.

Anders

***

Be babalula

I B2 arbejdede de med digte, herunder sangtekster. Teksten var ”Be babalula” med TV2, som de først hørte uden at kommentere indholdet. Derefter blev de delt i grupper, der skulle diskutere forskellige vers og strofer fra sangen. Disse grupper skulle nå til enighed om, hvad der dog var meningen med teksten? Efter endt gruppearbejde fik vi de forskellige gruppers synspunkter frem i lyset, og langsomt dukkede en dybere mening med sangen op. ”Overfladisk”, ”Spild af tid” og ”Bevægelse på stedet” var nogle af de overordnede udsagn sangen sagde om disse NUTIDENS UNGE. Efterfølgende talte vi om det frygtelige i at være i livet uden at udvikle sig og derfor bare bevæge sig på stedet og spilde tiden. Malamin mente, at sangen nu var blevet mere sørgelig, efter at vi havde analyseret den, fordi den udtrykte et ”dårligt” syn på de unge. Da han hørte den sang første gang, havde det bare været en glad melodi.

I min evaluering af dette første halve skoleår, længe efter TV2s sangtekst var afsluttet, dukkede der imidlertid et udtryk op i klassen, som jeg havde hørt før, og som lærte mig noget om god undervisning og faglighed: ”De sidste dage op til jul var sådan lidt Be babalula”

Vi afsluttede dengang ikke sangens indhold, men forberedte os til at bygge videre på det, vi havde lært.

Claus

***

Senest redigeret onsdag d. 23. marts 2005